Livskvalitet

Gerda er efter det første brud blevet mere inaktiv og det har påvirket hendes livskvalitet negativt, hvilket bl.a. har medført følelsen af ensomhed. Ved hjælp af Aaron Antonovskys salutgenetiske teori har vi prøvet at belyse, hvordan hendes situation er. 

Aaron Antonovsky (1923-1994), medicinsk sociolog og forsker i USA. Han er kendt for sin brug af den salutgenetiske model og teorien om en oplevelse af sammenhæng(OAS). 

Health, stress og coping - den salutgenetiske model

Aaron Antonovsky
https://sygeplejemodul7net.wikispaces.com/Antonovsky

Salutogenese betyder: hvad skaber sundhed. Antonovsky siger at vi alle bliver stillet overfor nogle stressorer, hvor nogle er bedre til og håndtere dem end andre. Han siger at disse stressorer kan påvirke os positivt, hvis vi kan handle på det, men påvirke os negativt, hvis vi ikke er i stand til at handle på det. (Antonovsky 2000. s.12)

Aaron Antonovsky beskæftiger sig mest med den salutgenetisk orientering, hvor man fokusere på kilderne til sundhed og det at finde sammenhæng. Han nævner at når man bliver stillet over for en stressfaktor, som fører til en spændingstilstand, bliver man nødsaget til at håndtere denne. Om udfaldet bliver patologisk, neutralt eller helbredsfremmende, afhænger af effektiviteten af denne håndtering. Disse stressfaktorer kan sættes ind i en meningsfuld sammenhæng, ved at anvende de forskellige generelle modstandsressourcer vi har. (Antonovsky 2000 s.12-13) 

Oplevelse af sammenhængen(OAS) er afhængig af vores modstands ressourcer. OAS består af tre hovedpunkter, som alle er nødvendige at have med for at få oplevelse af sammenhæng:

• Begribelighed – kognitiv forståelse, ordnet, sammenhængende
• Håndterbarhed – Ressourcer til rådighed
• Meningsfuldhed – Følelsesmæssigt engageret

OAS består også i at man har en tiltro til at: 

• Stimuli fra livets ydre og indre miljø er forudsigelige og forklarelige.
• At man har de nødvendig ressourcer til at tilgodese de krav stimuli medføre.
• At krav er udfordringer, hvor et indre og ydre engagement kan betale sig. (Antonovsky 2000 s.34-37)

Gerda formår ikke at begribe hendes situation, da hun er hæmmet på det kognitive. Hun begriber ikke hvorfor hun har gips på, hvorfor hun har smerter og hvorfor at det hæmmer hende fysisk. 
Hun har svært ved at håndtere sine smerter og angsten for at falde, som hæmmer hende fysisk. Gerda har få ressourcer, i forhold til at hun får så meget hjælp fra familien, hun har dårlige kognitive ressourcer og det gør at hun fravælger tilbud om hjælp fra det offentlige. Derudover fandt vi i vores interviews ud af at SSA'er og SSH'er, som kører ud til borgerne heller ikke har den rette viden i forhold til fald. Dermed er de ikke en ressource, der kan hjælpe hende til større grad af håndterbarhed eller begribelighed. 
Gerda  har svært ved at finde meningsfuldhed i hendes situation og det gør at hun har en lav oplevelse af sammenhæng, hvilket kan føre til ringere sundhed og livskvalitet. Man kunne hjælpe Gerda med at finde mening, ved at støtte hende med viden. Derfor er det et stort problem at de der kommer ved hende ikke har den nødvendige viden, der skulle formidles til Gerda. Gerda ville måske være mere oplagt til træninger, hvis man fik formidlet målet og gav hende nogle valgmuligheder. 

Oplevelse af sammenhæng er nødvendig for at opnå en god livskvalitet. God livskvalitet kan være forbundet med godt helbred, således kan handicap og funktionsnedsættelse, nedsætte den gode livskvalitet, da man kan være tvunget til at modtage hjælp eller ydelser udefra. Det kan påvirke den enkelte socialt og det kan være svært at dele oplevelser med andre. I statistikken nedenunder ses en vurdering af eget helbred og friheden til at gøre hvad man vil. (Kjøller, Davidsen & Juel. 2010 s.25)

Figuren viser udviklingen i egen vurdering af ens helbred, og føle at man er frisk nok, til at gøre hvad man vil, blandt de 65-årige og derover i procent. 1987-2005. 

Christensen et al. 2010 s. 37

”Hverdagslivet er det liv, vi lever, opretholder og fornyer, genskaber og omskaber hver dag. Det kan defineres ved dels hverdagslivet, betingelser, dels de måder disse betingelser håndteres på." -Bech-Jørgensen. Dencik, Jørgensen & Sommer 2008 s.155)

Livskvaliten har indflydelse på hvordan hverdagens gang udfolder sig, eftersom at ældre har god tid til at udforske og udfolde sine dagdrømme. Man har ikke arbejde eller børn der skal passes, der er gode muligheder for, at lave lige hvad man har lyst til i sin hverdag. Men det kan være svært for mange at håndtere hverdagslivet og vide hvad man skal bruge sin tid på og hvis man som Gerda ikke kommer meget ud, kan man komme til at føle sig ensom. 

En god livskvalitet kan omfatte mange ting fx familie, venner og bekendte, livsværdier, arbejde og uddannelse, interesse, helbredet og økonomi. (Ældresagen, "Hvem er jeg". s.1) Gerda har familie, men hun har ikke nogen som hun er rigtig tæt med og betror sig til. Hun er påvirket fysisk og kognitivt, hvilket kan gøre det svært for hende, selv at opsøge hjælp og etablere nye relationer. Det kan medføre at hun kan blive ensom, hvilket er en stor problematik blandt ældre.  I følge Antonovsky kan man have god OAS til trods for lav grad af begribelighed og håndterbarhed, hvis blot man kan finde meningsfuldhed. Det kan være svært for Gerda at se mening i hendes situation, hvis hun føler sig meget ensom.
”Vi bliver født alene, vi lever alene, vi dør alene. Kun med kærlighed og venskab skaber vi for en tid en illusion om, at vi ikke er alene.” - Orson Welles 1915-1985 (Christensen 2016, s.1).

http://www.dr.dk/nyheder/indland/ensomme-aeldre-skal-tages-i-haanden-til-bridge-og-banko

Ensomhed
Nogle af de faktorer, der kan medføre ensomhed, kan være store livsændringer som fx når børnene flytter hjemmefra, afskedigelse, pension, ægtefælle/samlevers død, egen sygdom eller ægtefællen bliver syg eller tab af funktionsevne. (Ældresagen 2015 s.1) I Gerdas tilfælde ses der et tab af funktionsevne, dette kan medfører at hun har svært ved og overskue nye udfordringer eller relationer og det kan fører til at hun oplever følelsen af ensomhed. Udover funktionsnedsættelse bor Gerda alene, da børnene for længe siden er flyttet hjemmefra og ægtefællen er død.

Tal fra Danmarks statistik, i artikel fra ældresagen
http://www.aeldresagen.dk/temaer/sider/mental-sundhed-er-ny-trend.aspx

Ensomhed går uden for normaliteten, da vi er sociale væsner. Vi har brug for at spille en rolle i andre menneskers liv, det er vigtigt at der er en gensidighed i vores relationer. Vi giver og vi tager, og vi har brug for begge dele.

Det er ikke kun psykisk, at ensomheden påvirker os. Længevarende ensomhed kan også påvirke helbredet, give følgesygdomme som svækket immunforsvar. (Christensen 2016 s.2-3) Derudover medfører ensomhed en stor samfundsøkonomiske omkostning, idet folk ikke har lyst til at gå på arbejde og kan frembringe sygdomme og omkostninger til psykologhjælp osv.. Derfor er det vigtigt at vi prøver at hjælpe Gerda til at føle sig set og hørt og på den måde mindske følelsen af ensomhed. Man skal blive ved med at opfordre Gerda til, at deltage i sociale tilbud. Gennem aktiv deltagelse i de sociale tilbud, som hun vil være følelsesmæssig engageret i, ville Gerda kunne opnå en bedre livskvalitet.