Samfundsomkostninger

Antallet af ældre i Danmark stiger og stiger og dermed stiger antallet af ældre patienter også, idet der med alderen følger visse sygdomme med, samt nedsat funktionsniveau. I 2009 var der 0,8 mio. danskere over 64 år, i 2040 regner man med at dette tal er steget til 1,4 mio. (Bengtson 2011. s. 16-22)
(Ældresagen 2014. s. 3)
Når andelen af ældre stiger må man også forvente, at antallet af ældre der falder stiger. Det betyder, at der i fremtiden vil være stigende omkostninger til indlæggelser, pleje, behandling osv. til ældre med brud i forbindelse med fald. Udviklingen i befolkningssammensætningen viser, at der i 2030 vil være næsten 24.000 indlæggelser som følge af fald, op mod 13.000 i 2005.
Der er ikke siden 1994 lavet undersøgelser omkring samfundsomkostninger i forbindelse med hoftebrud i Danmark. Men ifølge en engelsk undersøgelse udgør omkostninger i forbinelse med fald ca. 2% af samfundsomkostningerne. Overføres tallene til danske forhold, koster fald blandt ældre ca. 2 mia. kroner. I forhold til antallet af hoftebrud i Danmark svarer det til 200.000 kr. pr person. 
(Sund By Netværket 2010.  s. 8)
Således er fald blandt ældre et stort samfundsøkonomisk problem og vi tænker, at det ville være fordelagtigt at øge den forebyggende indsats på området vha. nye innovative løsninger. Derudover har det store sociale konsekvenser for individet, som i eksemplet med Gerda. Se under konsekvenser ved fald, hvor der blandt andet er information omkring ensomhed og angst og frygt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar