Risikofaktorer og opsporing

Fald kan forebygges før den ældre overhovedet falder første gang, eller i hvert fald før der sker et alvorligt fald med konsekvenser som brud. For at man kan igangsætte forebyggende tiltag, skal man opspore problemet og derfor har vi været inde og se på hvilke risikofaktorer, der er for fald.

Alder, køn og flere fald

Det første man bør se på er alderen. Riskoen for fald stiger med alderen således, at der er en tredjedel af alle ældre over 65, der falder mindst 1 gang årligt. Dette stiger til 50 procent hos ældre over 80 år.

Er man faldet én gang, er der to-tre gange højere risiko for, at falde igen inden for det næste år.

Derudover har kvinder større risiko for at falde end mænd. Dette kan til dels forklares ud fra de fysiske forskelle, men årsagen er endnu ikke afklaret (Brot, Skjøth & Nielsen 2006, s. 59-64).

Andre risikofaktorer 

Nedsat muskelstyrke udgør en af de støreste risikofaktorer for fald. Nedsat muskelstyrke kan være relateret til sygdom eller skade, men kan også skyldes fysisk inaktivitet. Gerda er blandt andet inaktiv, som følge af fald med brud til følge. Derudover har hun isoleret sig meget og kommer derfor ikke meget udenfor hjemmet. Konsekvenser på det mentale og sociale ses ved, at hun er ensom og dermed nedsat livskvalitet.

En række sygdomme påvirker evnen til, at holde balancen samt giver gangbesvær og øger dermed riskoen for fald. Det er sygdomme som:

• Neuropati
• Sygdomme i bevægeapparatet
• Vestibulære sygdomme
• Sygdomme i centralnervesystemet og 
• Cardiovaskulære sygdomme

Fysisk inaktivitet og begrænsninger i Activities of Daily Living(ADL) øger risikoen for at falde. Der ses disse konsekvenser ved inaktivitet, der øger risikoen for fald:

• Nedsat muskelstyrke
• Stivhed i led og muskler
• Træthed
• Nedsat balance
• Gangproblemer
• Svimmelhed 
• Mistet appetit og vægttab

Derudover øges risiskoen ved nedsat syn, nedsat perifer sensibilitet og ved depression (Brot, Skjøth & Nielsen 2006, s. 59-64).
Ved Gerda ses flere af risikofaktorerne, idet hun har et meget nedsat aktivitetsniveau og hun er begrænset i sin ADL. Også mange af konsekvenserne ved inaktivitet ses, det er bla. nedsat muskelstyrke, svimmelhed og mistet appetit. Derudover har Gerda atrieflimren som er en cardiovaskulær sygdom.

Frygt for at falde

Frygten for at falde stiger med alderen og specielt kvinder er bange for at falde. Frygten opstår ofte efter tidligere falde. Du kan læse mere om frygt for at falde under: Angst

Synergieffekten

En række studier viser, at der er en potentiel synergi mellem flere af risikofaktorerne. Risikoen for at falde stiger således dramatisk, når antallet af risikofaktorer stiger. Ved personer der har en eller ingen af risikofaktorerne, er der 10-27 procent af de ældre der falder. Mens der ved ældre med mindst tre risikofaktorer, er 67-100 procent risiko for fald (Brot, Skjøth & Nielsen 2006, s. 59-64).

Hverdagsindikatorer:

• Indkøbsvaner ændres
• Rengøringenstilstanden forværres og potteplanter visner
• Der er forværring i personlighygiejne 
• Gammel mad i køleskabet
• Høj grad af passivitet. Der bruges meget tid foran tv'et
• Mere indadvendt adfærd
• Klager over noget, der ikke plejer at være et problem

Kliniske indikatorer:

• Opkastning
• Diarré 
• Vægttab
• Svimmelhed og træthed 
• Konfusion
• Forværring af balance og gangfunktion (Bjørnsson. 2012 s. 44-45)

Kender man til disse risikofaktorer og indikatorer, vil det give større mulighed for igangsættelse af faldudredning  og forebyggende tiltag. I forhold til hverdag-og kliniske indikatorer ses der ved Gerda, ændringer i indkøbsvaner og i det hele taget brug for hjælp til at klare hjemmet. Derudover ses der konfusion og svimmelhed, ud fra dette og synergieffekten er der stor risiko for fald ved Gerda. Det ville være fordelagtigt at lave en faldudredning og igangsætte forebyggende behandling ved Gerda.