Kommunikationsøvelsen

Vi har i vores kommunikationsøvelse valgt at tage udgangspunkt i den udleverede case, herunder Gerdas problem med gentagende fald, som har frakturer til følge. De overvejelser vi har gjort os i gruppen, har primært været, at vi gerne ville vise en situation, hvor kommunikationen mellem Gerda og en sygeplejerske, åbner op for samtalen om de svære emner samt måden vi spørger på kan få borgeren til selv at komme med løsningsforslag, som hun mener kan være relevante i hendes situation. Gerda er ud fra de informationer vi har fået, en kvinde som er vant til at klare sig selv og vil ikke være en byrde for de personer hun har omkring sig. Derfor er det vigtig at få medinddraget hendes perspektiv og derigennem finde den bedst mulige løsning til, at hjælpe hende med egenomsorg og med at højne det hun ser som livskvalitet.

Vi er ikke de store skuespillerinder i vores gruppe og syntes det var svært, at skulle opstille en situation, der gerne skulle bære præg af empati, forståelse og medfølelse samtidig med, at vi skulle have fokus på det teoretiske omkring den gode kommunikation. Vi blev bevidste om hvor svært det kan være, at have fokus på det nonverbale sprog i en opstillet situation hvor man oven i købet bliver filmet. Det bliver nemt til en grænseoverskridende situation. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Calgary Cambridge-modellen, som vi har fået en kort introduktion til på klassen. Derudover har vi valgt, at sætte fokus på Karl Tomms 4 forskellige typer af spørgsmål samt teorien omkring aktiv lytning. 

Calgary Cambridge-modellen:

Denne model er en guide til kommunikation mellem patient og sundhedsprofessionel. Den er udarbejdet med udgangspunkt i en oversættelse af ”Skills for Communication with Patients” af Jonathan Silverman, Suzanne Kuntz og Juliet Draper, 2005. Vi har under planlægningen af kommunikationsøvelsen forsøgt at tage udgangspunkt i Calgary Cambridge-modellen. Da vores problemstilling handler om en kvinde som er meget glemsom, ikke er så stærk i hendes egenomsorg samt en meget bestemt kvinde, har det ikke været nemt at følge modellen til fulde.

Vi har fokuseret en del på ikke, at give borgeren for meget information at skulle forholde sig til, samt at hun oplever at blive lyttet til og at hendes mening bliver hørt. Derfor er det også vigtigt at borgeren føler sig tryg i situationen, hvilket kan skabes gennem relationen og den nonverbale kommunikation. Når man skal samarbejde med en ældre og glemsom borger, er det vigtigt, at man hele tiden har patienten med i hvad der skal foregå. Af figuren nedenfor fremgår en grundlæggende oversigt over Calgary Cambridge-modellen (UCN, s. 1-2).

Kommunikation og aktiv lytning:

Teorien omkring aktiv lytning kommer bl.a. fra den Amerikanske professor i psykologi Carl Ransom Rogers. Han mener, at aktiv lytning kan bruges til at udforske og forstå borgeren eller patientens problemer og hjælpe personen til større indsigt, forståelse og mestring af sine sundhedsproblemer. Den sundhedsprofessionelle kan via aktiv lytning vise, at hun er interesseret i borgeren som person, samt forsøge at forstå og anerkende at borgerens følelser er vigtige for hende. Rogers antager, at aktiv lytning læres i praksis og at aktiv lytning bygger på gensidig indlevelse og nysgerrighed over for hinanden synspunkter. Netop derfor giver det mening, at vi skal filme os selv og gennem øvelsen lære om kommunikation og aktiv lytning. Dermed får vi vores fokus og fulde opmærksomhed på hvordan vi hver især kommunikerer, samt hvordan man skaber tryghed i kommunikationen.

Eide og Eide tilføjer, Rogers teori om aktiv lytning, en model for de to hovedgrupper inden for kommunikation; nemlig den verbale og den nonverbale kommunikation. Aktiv lytning kan være et middel til at hjælpe borgeren med at sætte dækkende og præcise ord på en situation og følelser. Men det er også et hjælpemiddel til den sundhedsprofessionelle til, at reflektere over det man har hørt, stimulere borgeren til at fortælle samt at sikre, at man har forstået, hvad borgeren mener og føler (Jørgensen 2014, s. 87). 

Elementer i aktiv lytning:

• Via den nonverbale adfærd viser man, at man er opmærksom og interesseret i den man snakker med
• Man kan via den verbale kommunikation og verbale opmuntringer, vise at man hører efter og er til stede i samtalen, samt at det stimulerer den man taler med til at fortsætte samtalen.
• At stille uddybende samt afklarende spørgsmål til det personen fortæller
• At parafrasere, dvs. reformulere det sagte, for at sikre en fælles forståelse, og dermed ikke misforstår meningen af det sagte.
• Samtidig er det også vigtigt med pauser og stilhed, så borgeren får mulighed til at reflektere over det sagte og giver ham/hende mulighed for at tale ud og give sin mening til kende.(Eide & Eide 2007, s. 32). 

Figur 1 Delfærdigheder over aktiv lytning
(Eide & Eide 2007, s. 33)

Karl Tomms 4 forskellige typer af spørgsmål:

Vi har under planlægningen af vores kommunikationsøvelse også medtænkt Karl Tomms teori om de 4 forskellige typer af spørgsmål. Grunden til at vi har brugt dette er, at man gennem forskellige typer af spørgsmål kan nå ind til kernen af problemet og få borgeren, som i dette tilfælde er Gerda, til at ændre sit syn på problemet og selv være med i processen om at løse problemet. Gerda får selv sat ord på det hun ser som et problem. Alle spørgsmål rummer en vis hensigt. Om det er bevidst eller ej, har terapeuten eller i dette tilfælde den sundhedsprofessionelle et eller andet formål med at spørge. Den umiddelbare hensigt er at fremme forståelsen af patienten. Målet er derfor under interviewet, at få henledt opmærksomheden på den problematiske situation og på borgerens oplevelser (Tomm 1992, s. 5-7). 

De 4 spørgsmåls typer er: 

• Lineære spørgsmål: Bruges til at indkredse problemsituationen. Den sundhedsprofessionelles rolle er at være undersøgende. Eksempler: ”Hvad er der sket?”, ”Hvornår er det sket?” og ”Hvad er grunden til?”. Negativ virkning: de kan fastfryse situationen og opleves som et forhør. 

• Cirkulære spørgsmål: Bruges til at udforske situationen. Den sundhedsprofessionelle indtager rollen som forsker. Antagelsen er at alt er forbundet på den ene eller anden måde. Man vil gerne finde mønstre som forbinder personer, genstande, handlinger, opfattelser, ideer, følelser, normer, sammenhænge osv. i et tilbagevirkende kredsløb. Eksempler: ”Hvem kan hjælpe dig med at..?”, ”Hvad er det sværeste/letteste lige nu?”. Negative virkninger: manglende afgrænsning, som medvirker til at samtalen drejes ind på emner, der er irrelevante i forhold til den aktuelle bekymring.

• Strategiske spørgsmål: Bruges til at påvirke borgeren på en bestemt måde og bringe et fastlåst system i bevægelse. Den sundhedsprofessionelle fungerer som lærer, instruktør eller dommer. Vejledningen kan dog være skjult for borgeren, da de korrigerende udsagn er pakket ind i form af et spørgsmål. Eksempler: ”Hvorfor er det nu lige at…?”, ”Hvad ville ske hvis..?”, ”Hvordan kan det sættes i værk?”. Negativ virkning: kan virke vurderende og fordømmende, samt manipulerende. For en ældre kvinde som Gerda, kan disse indirekte hentydninger være svære at forstå. 

• Refleksive spørgsmål: Bruges til at fremme ændringer ved, at mobilisere borgens egne problemhåndterende ressourcer. Borgeren skal altså via disse spørgsmål kunne se nye muligheder og få rum til at udvikle sig friere på egen hånd. Den sundhedsprofessionelle opfører sig som en guide eller træner som opmuntrer til denne mobilisering. Forskellen mellem disse spørgsmål og de strategiske spørgsmål er, at de refleksive har mere respekt overfor borgerens autonomi. Eksempler: ”Hvordan ser din situation ud om et år?”, ”hvor tænker du, at du er i din rehabilitering om et år?”. Negativ virkning: kan skabe forstyrrelser, forvirring og usikkerhed hos borgeren (Tomm 1992, s. 7-11). 

Kommunikationsøvelse med Christinna den 30/3-2016:

Vi startede med at gennemse vores video, hvor en sygeplejerske komme hjem til Gerda og introduktionen er ikke så lang da vi i forvejen kender Gerda.

Vi har i øvelsen meget fokus på de forskellige spørgsmålsformer, samt måden vi taler til Gerda på, altså den verbale del af kommunikationen. Gennem den type af spørgsmål vi har valgt at bruge, forsøger vi at motivere Gerda og i slutningen af øvelsen bruger vi dem til at få bekræftet af hende, at det er okay at vi går videre med problemet og forsøger at lave en aftale med en ergoterapeut. Vi forsøger at få skabet en god og tillidsfuld relation til Gerda. Dette gjorde vi bl.a. gennem inddragelse af hende i beslutningsprocessen og snakke med hende om hvad hun syndes er svært. På den måde bliver Gerda selv et led i rehabiliteringen og det er en måde at fremme egenomsorgen på. Ved at Gerda giver udtryk for hendes tanker og bekymringer, lykkedes det os at komme ind til kernen i problematikken.

Vi har øjenkontakt, ansigtsmimik, kroppen rette mod Gerda og kigger på hende for at aflæse hendes kropssprog. Dette viser at man er i øjenhøjde og at man interesser sig for hende. Christinna sagde, at Gerda lukkede meget op i samtalen og at vi prikkede lidt for meget til hende.

Vi snakkede også med Christinna om, i hvilken situation man skulle tage denne form for samtale. Vi mener at det er vigtigt at have afsat tiden til mødet og ikke bare komme ind på det under et besøg, hvor målet er praktiske gøremål. Hvis det havde været situationen, tror vi ikke at vi var nået lige så dybt i samtalen som vi gjorde. Man skal i sit kropssprog og det verbale udtrykke vise at man ikke har travlt og er der for at høre Gerdas historie, tanker og følelser. Samtidig kan man også gøre samtalen mere behagelig ved, at inddrage andre spørgsmål, som ikke lige omhandler interviewet og på den måde mindske formaliteten i samtalen. Vi er meget åbne i samtalen og giver plads til at Gerda kan reflektere og undre sig. Dette har vi kunnet gøre gennem at semi struktureret interview.

De lineære spørgsmål bruger vi i de tilfælde, hvor der er noget konkret vi gerne vil have Gerda til at fortælle, fx da vi spørger om hun er bange for at falde igen. 

De refleksive spørgsmål bruger vi til at sætte nogle tanker i gang hos Gerda, fx få hende til at tænke over, hvad hun tænker vi kan gøre ved problemet og hvad hun godt kunne tænke sig som løsning.

Cirkulære spørgsmål bruger vi fx da vi spørger om, hvem hun tænker kan hjælpe hende. Her kommer Gerda klart ud med, at hun ikke ønsker at inddrage pårørende og bliver derfor tilbudt mulighenden om hjælp fra en ergoterapeut. Vi bruger også her de cirkulære spørgsmål til, at udforske hvordan relationen i familien kan være en ressource for Gerda.

Strategiske spørgsmål bliver brugt i mindre grad. De bruges til at påvirke Gerda til, at tage imod muligheder samt at vi inddrager hendes ønske om, at kunne gå ned og handle. I forhold til det at komme ned at handle, er det vigtigt at have en god relation til Gerda, da man gennem relationen får information om risikofaktorer som hun er udsat for, hvilket kan udløse endnu et fald, hvis ikke der tages højde for det.

Vi kom under samtalen om kommunikationsøvelsen også ind på, at valget af spørgsmålstype afhænger meget af situationen, samt at vi skal medtænke det, når vi laver vores interviews med fagpersoner. For mange lineære spørgsmål kan føles som et forhør og man kan derfor føle, at man bliver stillet til regnskab for noget.

Vi snakkede om afsnittet i Calgary Cambridge modellen som omhandler information, rådgivning og fælles beslutningstagning. Her handler det om at blive enige om den beslutning man vælger og at det er realistisk. Herigennem får Gerda også mulighed for, at udtrykke sig og man ender ikke med en situation, hvor den beslutning man har taget måske ikke kan realiseres, fordi borgeren ikke vil være med til det planlagte. Vi skal være bevidste om, at Gerda er en kvinde fra det traditionelle samfund, hvor man er meget autoritetstro og hun vil derfor være tilbøjelig til, at gøre hvad vi siger. Det vi foreslår kan dog være med til at indskrænke hende på andre måder, fx hvis hun skulle gå med hoftebeskyttere og syntes det var pinligt. Det kunne medføre at Gerda slet ikke vil udenfor hjemmet og bliver mere indelukket. Derfor skal man "forhandle" med borgeren om løsningen på problemet.

Der kan i tilfældet med Gerda også være nogle problematikker ved, at inddrage hende for meget i beslutningen. Hun har dårlig hukommelse og muligvis nogle kognitive problemer, som kan resultere i manglende sygdomsindsigt. Udfordringen kan altså være hvis hun ikke er bevidst om sin egen situation.

Kommunikationen mellem den SSA som kommer ved Gerda og den ergoterapeut, som vi mener skal hjælpe hende er meget vigtig. Det er vigtigt at indhente informationer om hvor langt Gerda er i hendes rehabiliteringsforløb samt om øvelserne bliver lavet.

En passende afslutning på samtalen er, som vi også viser i videoen, at opsummere og sikre en fælles forståelse - en form for parafrasering af det man har snakket om, da man kan have forskellige måder at tolke det sagte på.Vi er sammen med Christinna kommet frem til, at det ville være godt hvis vi inden samtalen sluttede, havde givet Gerda en tidshorisont for, hvornår der gøres noget ved problemet, så Gerda føler at hun bliver taget seriøst og der gøres noget ved det, hun har siddet og fortalt.