Angst og frygt

Angst og frygt hos ældre 

Angstsygdomme er oftest overset hos ældre mennesker. De er ofte kendetegnet ved både fysisk og psykiske symptomer, her kan være tale om tanker og undvigelsesadfærd relateret til angsten (Lauritzen & Kørner 2009 s.105). 

Kigger man på de kropslige symptomer ved angst kan man se hjertebanken, sveden, rysten og mundtørhed, som aktiveres af det autonome nervesystem. Andre kropslige symptomer kunne være vejrtrækningsbesvær, muskelspændinger, smerter og svimmelhed. De psykiske symptomer kunne være uro, anspændthed, panik og koncentrationsbesvær. Der kan også være tale om angstfyldte tanker. Undvigelsesadfærd ses også som et symptom på angst. Her undgår man bevidst steder, personer og andet som kan forbindes med angsten (Lauritzen & Kørner 2009 s.105-107). 

I Gerdas tilfælde ses det, at hun til tider er svimmel. Dette kan skyldes, at hun har angst for at falde. Gerda undgår som ofte tilbud om hjælp, da hun er meget selvstændig og mener, at hun sagtens kan klare tingene selv. Gerda har en undvigelsesadfærd, idet hun undgår at gå udenfor hjemmet, i angst for at falde.

http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder
/2014/01/personer-med-demens-taaler-smerte-daarligt

Angst kan have mange negative følger, som nedsat fysisk aktivitet og lavere funktionsniveau, nedsat livskvalitet, ensomhed og øget forbrug af de kommunale hjælpeforanstaltninger. 

Desuden har det vist sig at ældre med angst, har en svækket korttidshukommelse og har svært ved at genkalde indlærte ting. Da Gerda i forvejen har demenslignende adfærd er dette også en væsentlig faktorer at kigge på, da dette kan forværre hendes situation. Angst kan forværre hende fysiske funktionsniveau og forværre hendes hukommelse, så hun har meget svært ved at huske de øvelser hun skal lave i forhold til rehabiliteringen (Lauritzen & Kørner 2009  s.112).

Filosoffen Søren Kierkegaard går ud fra de moderne forestillinger om angst og beskriver angst som et psykologisk begreb. Han skelner mellem angst og frygt. Han definere frygten, som en genstand fx slanger eller højder, mens han beskriver angst, som genstandsløs, hvor man kan være bange for det uvisse.  Dermed er frygten noget man kan flygte fra, da den er genstandsbevidst. Angsten er uforklarlig, hvilket gør at den er svær og undslippe. Gerda har ikke kunne definerer hvad hun er bange for og derfor er der tale om en angst ved Gerda. Hun ved muligvis ikke hvorfor hun falder pga. hendes kognitive svækkelse.

”Kierkegaard betragtede angsten som et led i menneskets eksistens og dermed en oplevelse, som principielt er hvermandseje” (Lauritzen & Kørner 2009 s.106 L. 9-11) 

I det nedestående video diskuterer præsten Johannes Møllehave, Søren Kiergaards teori om angst med filosoffen Peter Thielst.

Frygt og angst regnes som normale psykologiske oplevelser på tidpunkter, hvor man finder konsekvensen af situationen har betydning for ens tilværelse. Det er individuelt hvordan man reagere på situationerne, afhængig af hvilke modstand ressourcer man har til rådighed (Lauritzen & Kørner 2009, s.107). 

For at kunne diagnosticerer angst skal man anvende WHO’s diagnostiske system ICD-10 til klassifikation. Her skelnes mellem de fobiske tilstande:

• Agorafobi: ikke at turde færdes alene uden for hjemmet
• Socialfobi: ikke at turde færdes i større forsamlinger
• Enkeltfobi: angst for specifikke situationer (Lauritzen & Kørner 2009 s.107-108). 

Man kan tale om at Gerda har udviklet en enkeltfobi, da det specifikt for hende omhandler angsten for at falde. Det antager vi at hun ikke har været før faldet, da hun tidligere selv gik ud og handlede. Det påvirker hendes livskvalitet og hun bliver mere og mere inaktiv. Inaktivitet gør at hun mister muskelstyrke og øger riskoen for at falde. Således er det en ond spiral, hvor den fysiske svækkelse forstærker angsten og angsten fører til yderligere svækkelse. Det er derfor vigtigt, at der bliver taget hånd om tingene, så hun kan ligge angsten fra sig og få en bedre livskvalitet.