Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering er:

"... et resultat, hvor en person har genvundet, udviklet eller vedligeholdt sin funktionsevne, i et omfang så den svarer til personens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfuldt liv." (Bihl-Nielsen et al. 2014. s. 5 (faktaboks))

Borgeren er en aktiv og vigtig samarbejdspartner, som både har medindflydelse og medansvar, når det gælder rehabilitering. Formålet med rehabilitering er, at fremme borgerens mulighed for, at klare sig selvstændigt og forbedre livskvaliteten, så borgeren også har mulighed for, at kunne bevare og styrke sin funktionsevne, også i tiden efter rehabiliteringsforløbet. Det er her et sammenspil mellem borgeren og fagpersoner at finde frem til de mål, der skal lægges og dermed bringe borgerens egne ressourcer og ønsker i spil (Bihl-Nielsen et al. 2014 s.7).

Det er vigtig at styrke Gerdas mestringsstrategier med egen forståelse af sin situation og sine fremtidsudsigter. Øget fokus på Gerda's mestring, skaber grundlag for, at hun selv kan arbejde aktivt med de rehabiliteringsområder, der skaber udvikling og mening. Derfor er det vigtig gennem kommunikation, at få klarlagt Gerda's ressourcer og ønsker (Bihl-Nielsen et al. 2014 s.7, 27).

Derudover er det er vigtig med træning og rehabilitering hos Gerda, som er meget svækket, da dette kan støtte hende i at bevare størst mulig livskvalitet. Gerda formår ikke at vedligeholde hendes daglige funktionsniveau, derfor kommer hun ikke ud og hun har dermed en forringet livskvalitet.

Hjemmehjælp i forhold til personlig pleje eller praktiske ting, gives til borgere, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau ikke selv kan varetage personlige og praktiske opgaver (Sundhedsstyrrelsen, 2015). Her er det vigtig at dette forløb tilrettelægges sammen med borgeren, så borgeren bliver stimuleret til at varetage egenomsorg. I forhold til Gerda, som ikke går ud i frygt for fald, kunne rehabiliteringen bestå i, at hun kunne få støtte af en hjemmehjælper til trygt at kunne færdes udenfor hjemmet (Sundhedsstyrrelsen, 2015) (Bihl-Nielsen et al. 2014 s.7). 

Rehabiliteringsforløb kan inddeles i fem centrale faser: 

• Visitation
• Udredning
• Målsætning
• Målrettede indsatser
• Afslutning (Bihl-Nielsen et al. 2014 s.15)

Udredningen bør indledes med en tværfaglig udredning af de områder, der er relevante for den pågældende borger. Gerda står med problematikken om hendes fald. Udredningen danner grundlag for målene med indsatsen. Målene og indsatserne afhænger af Gerdas aktuelle ressourcer og behov, samt de ønsker Gerda har for sit eget liv. Det overordnede mål ville kunne nedbrydes i delmål, hvilket kan gøre at motivationen holdes ved lige. Gerda nævner også, at hun er motiveret, da hun gerne vil genvinde hendes tidligere funktionsniveau, hvilket også har betydning for at rehabiliteringsprocessen bliver en succes. Her skal hun hjælpes med at kunne mestre sin situation, så hun kan få en bedre livskvalitet (Bihl-Nielsen et al. 2014, s.7-8, 10-11, 13, 19).