Problemstilling fra klinisk praksis

En dement borger har en collesfraktur på højre hånd/arm og har i den forbindelse et mini hoffmann apparatur på. Hun skal holde armen i ro i 4 uger. Til kontrol findes der brud ved de proximale pinns og borgeren har nu også en radii fraktur. Der sættes efterfølgende en stor gips bandage på armen. Denne har borgeren selv klippet af nogle gange, da den var i vejen for hende. En måned senere falder borgeren igen og pådrager sig en humerus caput fraktur på samme arm.

Problemet er, at den demente har svært ved at forstå/huske, hvorfor armen skal holdes i ro.

Det kan være et problem fordi:

• Frakturen ikke heles som den skal når armen ikke holdes i ro
• Borgeren kan være til fare for sig selv
• Der kan komme yderligere smerter
• Der er muligvis ikke forståelse for, hvorfor det er vigtigt med den rette ernæring
• Der er øget behov for kommunikation mellem pårørende, primær sektor og sekundær sektoren, da borgeren ikke kan huske/videregive informationer 
• Borgeren er ofte ked af det, da hun ikke forstår/husker, hvorfor armen gør ondt og hvorfor der er forbinding på. 

Konsekvensen kan være:

• Nye brud
• Langsommere heling
• Flere indlæggelser
• Stærkere smertestillende
• Længere smertebehandling 

Problemet er opstået da borgeren får det første brud efter et fald i hjemmet

Hvordan er det et problem og for hvem er det er problem

Det er et problem, da armen ikke får ro til at hele

• Det er et problem for borgeren, pårørende, primær - og sekundær sektoren at informationen omkring de forskellige brud ikke bliver forstået korrekt af borgeren
• Det er et problem for borgeren at armen ikke heler som den skal
• Det er et problem for primærsektoren med de forskellige indlæggelser/kontroller
• Det er en problem for de pårørende, udtryk i frustrationer over borgerens tilstand
• Der er et problem for den sekundære sektor grundet de mange indlæggelser som giver ekstra omkostninger. 

Onsdag d. 23/3

Efter vi har snakket og mailet gentagende gange med vores vejledere, har vi fundet frem til at vi vil arbejde med problemstillingen omkring borgerens fald og fraktur, samt fald blandt ældre. 

Vi ser en del problemer i casen, bl.a. at borgeren er dement, hun har muligvis ikke forståelse for den rette ernæring, at der ikke er tilstrækkelig kommunikation mellem pårørende, primær og sekundær sektor. Men vi har valgt at arbejde med problemstillingen omkring faldet i hjemmet, som har udløst en række problemer, som forringet livskvalitet, nedsat muskelstyrke og aktivitet i hverdagen, dårlig ernæring, angst for at falde igen, samt flere fald.

Vi undrer os over at hun kan falde og pådrage sig 3 frakturer uden at man tager problematikken omkring faldene op, når vi ved at fald blandt ældre er et folkesundhedsproblem. Vi tænker at der muligvis ikke er nok fokus på problemet, men i stedet fokuserer man på rehabiliteringen. Kan det muligvis skyldes, at der ikke er nok viden om emnet blandt de sundhedsprofessionelle der har tæt kontakt med borgeren?

Dermed er vi kommet frem til følgende problemstilling:

Vi vil undersøge hvilke konsekvenser faldet/bruddet har haft for vores borger og hvordan det er et problem på samfunds niveau. Vi vil se på hvilke risikofaktorer, der er for fald blandt ældre og hvordan man tværfagligt arbejder sammen efter fald og forebygger yderligere fald. Til sidst vil vi diskuterer hvordan man kan forebygge genindlæggelser grundet fald og komme med løsningsforslag til at nedbringe fald blandt ældre.