Stigmatisering

Den canadisk- amerikanske sociolog Erving Goffman (1922- 1982) er kendt for sine studier, af det upåagtede i hverdagslivet og for sine studier af afvigelse, stigmatisering og stempling.

Erving Goffman
(https://en.wikipedia.org/wiki/Erving_Goffman#/media/File:Erving_Goffman.jpg)

”Et stigma er ifølge Goffman, "en egenskab, der er dybmiskrediterende” og forstås ifølge ham bedst som en diskrepans mellem persons tilsyneladende og faktiske sociale identitet. I mødet mellem mennesker kan det, at en person viser sig at besidde træk (personlighedsmæssige eller fysiske), som skiller den pågældende ud fra andre personer i den kategori, vedkommende ud fra en umiddelbar (tilsyneladende) betragtning kunne placeres i, medføre stigmatisering eller stempling. Hermed reduceres den pågældende fra at være helt almindeligt menneske til et devalueret og nedvurderet menneske” (Jacobsen & Kristiansen. 2010 L. 3-11 s. 151).

Vi har valgt at bruge Goffman's teori, fordi Gerda besidder nogle træk som gør, at hun skiller sig ud fra andre. Hun har blandt andet mange symptomer på demens og bliver sat i en bås med demente, uden egentlig udredning. Gerda's sociale adfærd kan have ført til, at hun har mistet mange bekendtskaber og at hun i ringere grad kan få nye sociale relationer.  

Der findes 3 former for stigma: 

• De kropslige vederstyggeligheder: udgøres af fysisk deformiteter eller misdannelser.

• De karaktermæssige fejl: udgøres af personer som ytre sig som mangel på vilje, overdrevnet lidenskaber, uhæderlighed eller lignende.

• De tribale eller slægts betingede stigma: omhandler race, religion eller nationalt tilhørsforhold.

"Disse tre typer af stigma, er funderet på den samme grundlæggende sociologiske mekanik, som består i, at de tiltrækker sig omgivelsernes opmærksomhed og efterfølgende resultere i social afvisning og manglende anerkendese af øvrige potentielt set positive egenskaber." (Jacobsen & Kristiansen. 2010. L- 26-39, s.151). 

Vi har valgt at tage udgangspunkt i de karaktermæssige fejl eftersom Gerda bliver stemplet på baggrund af hendes adfærd. Gerda er ikke blevet udredt for demens, hun har selv giver udtryk for, at hun ikke vil udredes. Til trods for at hendes adfærd og alder kunne indikere, at hun har en form for demens. På baggrund af de sundhedsprofessionelles faglige viden og erfaring med andre demente, kunne man antage, at Gerda ikke vil kunne rumme alt for komplicerede viden, eller bedskeder på baggrund af hendes alder og hukommelse. Hvis man bliver stemplet som dement, så dukker mange fordomme op og man vil tilhører en bestemt gruppe, hvor ens selvbestemmelse og selvbedømmelse anses som utilstrækkelig og man vil blive nød til at få hjælp udefra.

Med det sygdomsforløb Gerda har været igennem kunne man forestille sig, at de sundhedsprofessionelle gerne vil skåne Gerda for de store beslutninger og gøre det så nemt for hende som muligt uden, at inddrage eller spørge hende for meget, for at sikre sig at hun får den bedst mulige behandling. Man vil tage nogle komplicerede beslutninger på hendes vegne, ikke for at fratage hendes selvbestemmelse, men for at hjælpe hende bedst muligt, ud fra hvordan man oplever og ser Gerda. Det kan have nogle konsekvenser for Gerda i form af, at hun ikke bliver inddraget i hendes sygdomsforløb og hun får frataget muligheden for egenomsorg. Det stiller således en række etiske spørgsmål.