Forebyggelse af fald

Vi vil i dette blogindlæg komme ind på nogle af de forebyggende tiltag, der kan gøres i forhold til fald og yderligere uddybe nogle af de punkter, som er mest relevante i forhold til vores problemstilling.

Hvis man havde fået lavet en tidlig opsporing af faldrisikoen ved Gerda, kunne man have indsamlet riskofaktorerne og lave en faldudredning så hun muligvis kunne have undgået yderligere frakturer.  Faldforebyggelse dækker både over, at forhindre det første fald og gentagende fald (Brot, Skjøth & Nielsen 2006, s. 76). 

Faldudredning:

Borgere der efter fald henvender sig på skadestuen eller indlægges på sygehuset, bør vurderes med henblik på, at identificere forøget risiko for gentagende fald. Dette kan gøres gennem en basal faldscreening, som indebærer 4 konkrete spørgsmål. Ud fra svarene på disse spørgsmål, kan man vurdere hvilke borgere, der bør udredes yderligere.

De 4 spørgsmål:

• Havde borgeren bevidsthedstab i forbindelse med faldet?
• Oplever/har borgeren daglige gang- eller balanceproblemer?
• Har borgeren oplevet flere fald inden for det sidste år?
• Lider borgeren af svimmelhed?

Bliver der fra borgerens side svaret ja til blot ét af disse fire spørgsmål, bør der gennemføres en egentlig faldudredning (Sund By Netværket, 2010, s. 27). En uddybende faldudredning har til formål at afdække balance-, fald- og svimmelhedsproblemer. Den uddybende udredning kan indeholde følgende områder:

• Eventuelle sygdomme - akut og kronisk
• Medicinstatus, vitamin- og kalktilskud
• Vurdering af ernæringstilstand og væskeindtagelse, herunder alkoholforbrug
• Søvn- og vandladningsmønster
• Brug af ganghjælpemidler
• Brug af hjælpemidler som fx hoftebeskyttere og nødkald
• Brug af briller
• Boligindretning
• Belysning
• Beklædning og fodtøj
• Humør og kognitiv status
• Socialt netværk
• Aktiviteter og motion
• Frygt for fald
• Muskelstyrke/balance/vestibulærsans
• Følesans
• BT-målinger
• ADL-funktion
• Forventninger og ønsker (Sund By Netværket, 2010, s. 31)

Redskaber til vurdering af faldrisiko:

Det er hensigtsmæssigt at anvende funktionsmålinger, som et led i identifikationen af sårbare ældre og vurdering af behovet for indsats. Disse funktionsmålinger vil også kunne understøtte sammenhængende forløb og beskrive forandringer over tid. 

Physiological Profile Assessment (PPA) er en sammensat test, baseret på scores fra fysiologiske test af balance, reaktionstid, muskelstyrke, proprioception og syn, som bruges til at vurdere faldrisiko og er specielt egnet når det drejer sig om ældre med gentagende fald.

Der foregår dog stadig en betydelig forskningsindsats med henblik på at etablere enkle screeningstest til identifikation af ældre mennesker med forøget faldrisiko. Grunden til at det er så svært, at konstruere pålidelige og gyldige testmetoder skyldes det store antal risikofaktorer for fald og de mulige kombinationer af risikofaktorer, der resulterer i selve faldet (Brot, Skjøth & Nielsen 2006, s. 73). 

Interventioner til forebyggelse af fald:

• Multidiciplinær og multifaktoriel kortlægning af den enkeltes helbredstilstand og omgivelser som grundlag for videre intervention
• Identificering og korrigering af potentielle risikofaktorer i hjemmet (tæpper, ledninger, glat gulv på badeværelse samt håndgreb mm.)
• Evt. pacemaker.
• Kritisk syn på medicinforbruget (beroligende medicin, sovemedicin, nervemedicin)
• Køkkenredskaber og telefon, der står indenfor rækkevide
• Muligheder for at hæve toiletsæde, seng eller stole
• Stok, rollator eller lignende hjælpemidler
• Individuel træning af underekstremiteterne
• Kosttilskud
• Faldskoler
• Ganganalyse (Usinger, L., Hansen-nord, G., Rønholt, F., 2015)
• Henvendelse til faldforebyggelseskoordinator (Sundhed.dk, "Faldforebyggelse (Øvrige)")
• Hoftebeskytter (Brot, Skjøth & Nielsen 2006, s. 84-85). 
• Synskorrektion som et komponent i multifaktoriel intervention (Brot, Skjøth & Nielsen 2006, s. 83). 

Fysisk træning:

Gerda har et meget lavt aktivitetsniveau til trods for, at undersøgelser viser, at individuelt tilpasset træning og fysisk aktivitet i hjemmet, reducere risikoen for fald. Træning superviseret af en fysioterapeut/sygeplejerske, ved 4 x 1 times besøg i løbet af 2 måneder, efterfulgt af regelmæssige telefonsamtaler, medfører en reduktion på 20% af individer som falder, samt 33% færre faldrelaterede skader i løbet af det første år. Dette trænings program bestod af 30 minutters progressiv styrke- og balancetræning, 3 gange ugentligt og derudover spadsereture 3 gange ugentligt. Styrketræningen blev målrettet de store muskelgrupper og underekstremiteterne, hvor man benyttede vægtmanchetter samt kropsvægten som modstand. Balancetræning omfattede tandem stand, gang og et bens stand (Brot, Skjøth & Nielsen 2006, s. 77).

D-vitamin tilskud:
En kombination af D-vitamin og calcium forebygger risikoen for fald og frakturer hos ældre. For mere viden, læs God kost og motion. En undersøgelse har vist at behandling med D-vitamin reducerer risikoen for fald med et gennemsnit på 22%. Man undersøgte langtidseffekten af D-vitamin og calciumtilskud ved hjemmeboende kvinder over 65 år, og fandt et dyk i risikoen for fald hos kvinder på 46% og hos inaktive kvinder på 65%.

En  anden undersøgelse viste at et D-vitamin tilskud på 100.000 IE oralt hver 4. måned over fem år reducerede antallet af alle frakturer med 22% hos mænd og kvinder i alderen 65-85 år, samt antallet af osteoporotiske frakturer med 33% i forhold til placebo. 

Stort set ingen voksne i Danmark får den daglige anbefalede D-vitamin mængde, dette gælder også ældre, som har et øget behov for D-vitamin. Derfor er D-vitamin mangel hyppigt forekommende hos ældre. Dette skyldes også, at sollys er den vigtigste kilde til D-vitamin, og mange ældre kommer ikke nok udendørs, samt D-vitamindannelsen i huden hos ældre er langt lavere end hos unge. Er den ældre også småtspisende, er indtaget af D-vitamin endnu mindre (Brot, Skjøth & Nielsen 2006, s. 81-82). Gerda har tidligere været i D-vitamin underskud, men får nu D-vitamintilskud. Underskuddet kan i hendes tilfælde både skyldes at hun er småtspisende og at hun ikke kommer meget ud og derfor ikke bliver udsat for solens UV-B stråler. 

Behandling af osteoporose:
Gerda er ikke udredt for osteoporose, selvom en læge har mistanke om det. Hvis hun blev udredt og man fandt ud af, at hun har osteoporose ville man kunne give hende behandling, der ville nedsætte riskoen for yderligere frakturer. 

En række studier viser bl.a. at bifosfonater (som nedsætter osteoklastaktiviteten) reducerer antallet af nye vertebrale frakturer med 40-60%, og non-vertebrale frakturer med 30-50%. Dette kunne derfor have reduceret riskoen for Gerda's frakturer på højre arm. 

Teriparatide er et nyt anabolt behandlingsprincip, der stimulerer osteoblasternes rekruttering og funktion. Den anabole effekt kræver dog en daglig injektion. En dosis på 20 ug/dag reducerer antallet af nye vertebrale frakturer med 65% og non-vertebrale frakturer med 50%. 

Dette er dog blot et udpluk af de mange muligheder for osteoporosebehandling (Brot, Skjøth & Nielsen 2006, s. 85-87). 

Boligændringer:

Der er evidens for, at en vurdering af boligen efterfulgt af boligændringer med henblik på, at reducere faldrisiko har en positiv effekt på gentagende fald, men dog kun hos ældre, der allerede har haft gentagne fald i året før interventionen.

Samspilet mellem boligens ændringer og den ældres fysiske funktionsevne har stor betydning. Derfor er anbefalingen, at der først og fremmest er hjemmebesøg af fys- og ergoterapeut med øje for møbleringen af hjemmet i forhold til den ældres funktionsniveau, samt tildeling og tilpasning af evt. hjælpemidler (Brot, Skjøth & Nielsen 2006, s. 88-89).
I Gerda's hjem er SSA'en der tjekket boligforholdene med henblik på deres egen sikkerhed. Således har der ikke været en visitator samt fysioterapeut ude og se på boligen med henblik på at forebygge gentagende fald. 

Anbefalinger til faldforebyggelse:

På samfundsniveau har Sund By Netværket udarbejdet 8 anbefalinger til kommunerne, som gennemgår nødvendige elementer i det forebyggende arbejde omkring fald. Disse anbefalinger har også 5 overordnede omdrejningspunkter. Punkterne er:

• Indarbejdelse af faldforebyggelse i den kommunale politik
• Organisering af tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
• Tidlig opsporing af fald
• Systematisk registrering, udredning og sammenhængende forløb
• Motivation og samarbejde med den ældre og med organisationer

De 8 anbefalings punkter:

1. Det anbefales, at kommunen udarbejder en politik og en handleplan for den faldforebyggende indsats.
2. Det anbefales, at kommunen udarbejder klare procedurer for alt samarbejde vedrørende faldforebyggelse. Procedurerne skal beskrive såvel det tværfaglige samarbejde internt på ældreområdet, som det tværsektorielle samarbejde mellem kommunens forvaltninger, praktiserende læger og regionen.
3. Det anbefales, at kommunen opbygger faglig ekspertise om faldforebyggelse og etablerer et faldforebyggelsesteam eller udpeger en fagperson med særlig interesse for og indsigt i faldforebyggelse.
4. Det anbefales, at kommunen udarbejder procedurer for tidlig opsporing af ældre, der er i risiko for at falde.
5. Det anbefales, at kommunen foretager systematisk faldregistrering og faldudredning samt sikrer sammenhængende forløb for en målrettet faldforebyggende indsats.
6. Det anbefales, at kommunen systematisk medtænker, at ældre selvstændigt skal bevare muligheden for at opretholde et sundt og aktivt hverdagsliv.
7. Det anbefales, at kommunen formidler gerontologisk viden til såvel sundhedspersonale som befolkningen.
8. Det anbefales, at kommunens medarbejdere fokuserer på ældres muligheder og ressourcer ved at bidrage til opbygning af sociale netværk samt muligheder for, at de ældre kan dyrke interesser og forfølge personlige mål efter ønske og behov (Sund By Netværket, 2010, s. 10-11)